• Fs_zigzag3

Annoncer

  • gardhave1

    Kollektivet ved Mælkevejen søger en ny, dejlig og varm beboer.
     
    Hej!
     
    HVEM ER VI? Vi er 8 voksne i alt (med dig!) i alderen 31 - nogen-og-60, samt Lotus på 8 og Salma på 11. Her holder vi af mad og natur, musik og økologi, og ellers er vi ret forskellige, med mange forskellige baggrunde og interesser. Vi spiser sammen hver aften, har arbejdsdage, tager rengøring på turnus, samt har ansvarsområder, vi hver i sær passer, for at hjælpe hinanden, passe på huset, og bevare den gode stemning.
    Vi bor på landet, Ringsted er vores tætteste "storby". Vi en del af Hallingelille Økosamfund - et 15 år gammelt økofællesskab, med endnu flere dejlige mennesker, aktiviteter og kultur. Vi dyrker vores egne grøntsager, og du skal have lyst til fællesskab, og at lægge kræfter både i det sociale, økologiske og udviklende det er, at bo mange mennesker sammen.
    HVEM ER DU? Vi søger en kærlig og varm beboer, med lyst til fællesskab, der godt kan lide børn. Vi har en dejlig gammel have (den ældste i økobyen), og bor på en gård, med et værelse hver, hvor vi deler 3 badeværelser og eet stort nyrenoveret køkken.
    DET PRAKTISKE: Huslejen står til 3975,- Vi deler mad budget til basismadvarer, betaling hertil er 1250,./mdr. Indflytning: Snarest muligt. Senest 1. februar 2021.
    Vi holder samtaler løbende, hvor vi inviterer interesserede ud, og fortæller mere om stedet. Skriv lidt om dig selv (en halv A4 side), hvor du fortæller lidt om din situation, og hvem du er, samt hvorfor du tiltrækkes af os. Husk at skrive dit navn, telefonnr., samt hvornår det passer dig bedst på dagen, evt. at komme til samtale. Skriv og send din beskrivelse til Nils; nilsmassage@gmail.com. Har du brug for, at stille opklarende spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Lone, på 29612174.
    Vi GLÆDER os til at høre fra dig!  Kærlig hilsen, Sarah og Lotus, Sten og Salma, Katrine, Nis, Lone, Liv og Nils.

  • necclas

    Værelse til leje

    Værelse til leje i Økolandsbyen Hallingelille - 9 km fra Ringsted - pr. 1. nov.  :-)
    Kom og bo med os i en helt fantastisk dejlig og hyggelig økolandsby, hvor fællesskab, åbenhed og bæredygtighed er 3 bærende dele.
    Vi er 60 voksne og 30 børn og nyder sammen de fantastiske rammer, som inkluderer fællesspisning (valgfrit) 2 gange ugentligt, arbejdsdage, grøntssagsbrug, et rigtig fedt fælleshus med bl.a. sal og gæste- og behandlerrum, musiklokale, hestehold, sø, egen skov, sauna, fodboldbane, kommende mtb-cykelbane-track, div. selvstændige erhverv - bla. kunstnere, yogalærere og 3 osteopater og meget mere. Læs mere på www.hallingelille.dk

    Lejemålet er på 1. sal og ligger som en del af et mikro fællesskab med 2 andre lejere, så man er fælles om køkken og bad og har indgang via en lækker terrasse, som man ligeledes deles om. Værelset er ca 18 kvm og NV vendt med udsigt over lidt af landsbyen og marker og skov og direkte kig til de smukkeste solnedgange.
    Lejen er 3800 inkl. forbrug/md. (Dep. 2 mdrs leje og 2 mdrs opsigelse). Herudover betaler man ca 300/måned til fællesskabet (plus fællesspisninger og vask).
     
    Vi er en familie med 2 børn på hhv 6 og 9 år, der bor i stueetagen. Det betyder at man må regne med en vis portion liv og glade dage nedefra ;-), og vi har en kat der går sine helt egne veje, og vi kan derfor ikke garantere der er 100% kattefrit på 1. sal.

    Vi kan kontaktes på helenefeilberg@gmail.dk eller 40 186 087   


Grøntsagsdyrkning.

Alle Hallinger er med i grøntsagsordningen. Det betyder, at vi frit kan høste de grøntsager vi har brug for, både privat og tll fællesspisning.

Prisen for at være med er pt. 500 pr. person pr. år. og halv pris for børn over .....

Dyrkningen af grøntsager, blomster og krydderurter bliver dyrket efter både bevidsthed om det permakulturelle, det biodynamiske og økologisk jordbrug. Der findes så megen visdom.

Arbejdet med grøntsagsdyrkingen omfatter bl.a. forberedelse af jorden, dvs. gødning, harvning, forspiring, såning, plantning, lugning, høst og opbevaring af grøntsagerne. Vi deler marken ind i sædskifteområder, hvor vi tager udgangspunkt i Maria Thuns såkalender, som omfatter jord-, blomster-, frugt- og bladplanter. Det betyder at vi både sår, planter, luger og høster efter såkalenderprincipperne, både fordi vi synes det er sjovt og for at gøre sig nogle erfaringer med måden at dyrke på.

Vi abonnerer på 3 tidsskrifter; "Praktisk Økologi", "Permakultur" og "Biodynamisk Jordbrug", til inspiration og hjælp til ny viden om dyrkningen.

Arbejdsbyrden er lagt ind under pointsystemet. Vi er ca. 7 på fuld tid og ca. 5 på deltid. I planlægningsgruppen er fire hallinger ansvarlige for den overordnede koordinering, som omfatter en del forberedelse, indkøb af så- og priklejord, kapillærkasser, frø, planter, redskaber mm., opdeling af mark, indkaldelse til arbejdsopgaver osv. Dog har vi indimellem brug for at indkalde en stor del af hallingelille til eks. optagning af kartofler, løg, hokkaidoer, knoldselleri mm.

Vi dyrker de grøntsager, der er efterspørgsel efter og som vi har gode erfaringer med.
Vi er delvist selvforsynende med kartofler, løg, kål, hokkaido og har en stor mængde af mange andre grøntsager i sæsonen.

Derudover har vi et drivhus, hvor vi har flest tomater, en vin der giver en del druer, lidt chili, peberfrugter og diverse. Vi har også højbede; et med krydderurter til fællesspisninger og hjemmebrug og højbede i en bo-gruppe til primært salat.

Derudover bliver der plukket mange fine blomster ind til æstetisk nydelse.


Læs mere om økologi


Sct. Hans aften i Hallingelille 2013


Læs meget mere om Hallingelille